Union Lido Mare

Union Lido Mare

Adriaterhavskysten, Italien
By: 2 km Grill tilladt

Luksuscamping med lækre pools og strand

Velkommen til Union Lido Mare, Italiens første 5-stjernede campingdestination, beliggende på den naturskønne halvø Cavallino-Treporti nær Venedig. Her kombineres klassisk camping med resortkomfort – med privat sandstrand, to imponerende aquaparker, et væld af aktiviteter og faciliteter for hele familien. Uanset om I er børnefamilie, teenagefamilie eller par, der vil kombinere afslapning med sjov og oplevelser, venter en ferie fyldt med frihed, komfort og natur. Her får I det bedste fra campinglivet – bare mere luksuriøst.

Vandparadis for hele familien

Hos Union Lido Mare finder I to store og spektakulære poolområder, der hver især tilbyder unikke oplevelser for både børn og voksne. Det ene område er perfekt til de mindste med lavvandede bassiner, sandbund og sjove vandelementer, hvor fantasien kan få frit spil. Her kan børnene boltre sig i trygge omgivelser, mens forældrene slapper af på komfortable liggestole under parasoller.

Det andet poolområde byder på mere action og eventyr, med spændende rutsjebaner, vandkanoner og store bassiner, der skaber sus i maven og masser af grin for hele familien. Poolområderne er designet, så både leg og afslapning kan foregå side om side – børnene kan boltre sig, mens de voksne nyder sol, vand og ro. Med to forskellige pooloplevelser lige ved hånden bliver ferien på Union Lido Mare en perfekt kombination af sjov, afslapning og minder, der varer ved.

Drømmeferie ved sand og hav

Union Lido Mares private sandstrand strækker sig over næsten en kilometer og byder på blødt sand og lavt vand – ideelt for børnefamilier. Her kan børnene bygge sandslotte, plaske i vandet og lege trygt, mens forældrene nyder solen eller en rolig gåtur langs kysten. Stranden summer af liv med beachvolley, vandsport, kajak og strandlege, så både børn og voksne kan være aktive og have det sjovt sammen. Med direkte adgang til havet og masser af muligheder for leg og bevægelse bliver stranden et naturligt centrum for sjov og afslapning på familieferien.

Oplev Sjov og Eventyr på Camping Union Lido Mare

På Camping Union Lido Mare venter uforglemmelige oplevelser for hele familien. Børnene kan boltre sig i den kreative børneklub, danse til børnedisko og prøve det charmerende minitivoli, hvor grin og leg fylder dagen. Vil I være aktive? Her tilbydes masser af sport og spil – volleyball, fodbold, basketball, tennis, minigolf og bueskydning – så både store og små kan få pulsen op og have det sjovt sammen. Når solen går ned, starter aftenunderholdningen! Oplev spændende shows, konkurrencer, sportsturneringer og et glimt af ægte italiensk kultur. På Camping Union Lido Mare er hver dag fyldt med smil, sjov og uforglemmelige ferieminder.

Smagfulde oplevelser lige udenfor døren

På Union Lido Mare finder du et væld af restauranter, snackbarer, iskiosker og strandbarer – perfekt til både hurtige måltider og hyggelige aftener. Hele familien kan nemt finde noget, de elsker, uden at skulle forlade området. Det betyder mindre logistik og mere tid til at nyde ferien – afslapning og lækker mad går hånd i hånd!

Alt til hverdagen samlet på ét sted

Glem stressede indkøbsture – på campingpladsen findes supermarked, kiosk, frugt- og grøntbod samt flere spændende butikker. For børnefamilier betyder det mere tid på stranden, ved poolen og til fælles oplevelser. Alt, hvad I har brug for, er lige ved hånden, så ferien bliver enkel, bekvem og fuld af frihed.

Velvære og forkælelse for voksne

Selvom børnene har det sjovt, kan de voksne også nyde lidt luksus. Union Lido Mare tilbyder spa- og wellnessfaciliteter med massager, saunagus og rolige zoner – perfekt til egentid og afslapning. Her bliver campingferien til luksuscamping, hvor både familietid og velvære går op i en højere enhed.

Byoplevelser lige i nærheden – Venedig og Lido di Jesolo

Union Lido Mare ligger perfekt placeret for dem, der vil kombinere natur og strand med kulturelle og bymæssige oplevelser. Den verdensberømte by Venedig nås på en kort bådtur, hvor I kan opleve historiske kanaler, ikoniske bygninger og de farverige øer Murano og Burano. Vil I opleve en livlig kystby, ligger Lido di Jesolo kun ca. 8–9 km fra campingpladsen, eller ca. 15 minutters kørsel i bil. Her venter 15 km sandstrand, caféer, restauranter, shopping og underholdning for både børn og voksne.



CIN-nummer: IT027044B1YPHJRCQA

Højdepunkter

  • To store vandland
  • Vandrutsjebaner & vandlegepladser
  • Direkte til sandstrand
  • Mange aktiviteter for alle

Underholdning / Klubber

  • Underholdning (dagtid) (Ja)
  • Underholdning (aften) (Ja)
  • Diskotek (Ja, +16 år, Aldersbegrænsning)
  • Børnedisko (Ja, I højsæsonen)
  • Miniklub (Ja, I højsæsonen)
  • Juniorklub (Ja, I højsæsonen)

Sanitetsforhold

  • Brusebade og toiletter
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Strygejern
  • Handicapvenlige badeværelser / Faciliteter for handicappede

Andet

  • Cykeludlejning (Ja, Børnesæde)

Poolområde

  • Stort udendørs vandland
  • Vandrutsjebane (For alle aldre)
  • Separat børnebassin (Ja)
  • Vandlegeplads
  • Opvarmet udendørs pool
  • Babypool

Strand, sø og flod

  • Strandtype (Sand)
  • Direkte til hav
  • Legeplads
  • Hundestrand (Ja, Afgrænset område)
  • Solsenge og parasol ved stranden (Ja, Lejes)

Sport

  • Fodbold (Græs)
  • Tennis
  • Beachvolley
  • Fitness (Ja)
  • Bordtennis
  • Multisportsbane (Ja)

Børn

  • Legeplads
  • Hoppeborg/Trampoliner (Hoppeborg, Trampoliner)
  • Mini-forlystelsespark
  • Arkadespil
  • Mini gokarts/biler
  • Karruseller

Indkøb

  • Supermarked (Stort udvalg)
  • Gave- og souvenirbutik
  • Basar
  • Bageri
  • Sko / Tøj
  • Frugt og grøntsager

Restauranter og barer

  • Restaurant
  • Pizzeria
  • Isbod
  • Bar (Strandbar)
  • Takeaway (Ja)
  • Snackbar

Spa og wellness

  • Wellness center
  • Boblebad / Spabad
  • Massage
  • Sauna
  • Dampbad
  • Skønhedsbehandlinger

Vandsport

  • Vandgymnastik
  • Kajak
  • Vandcykler
  • Paddle boards
  • Dykning
  • Windsurfing

Generelt

  • Grill tilladt (Fælles grillområde, Kul)
  • Tæt på byen
  • Antal stjerner (5)
  • Wi-Fi (Ja (inklusiv), Hele pladsen)
  • Elbiloplader (På pladsen)
  • Hunde (Ja, hvis tilladt i boligen, Begrænsede områder på pladsen)

Vigtig info

Bemærk: Prisen gælder for op til maks. 6 personer. En 7. person er kun mulig, hvis dette er tilladt i den pågældende bolig, og den 7. person skal være oplyst og fremgå af fakturaen ved bestilling hjemmefra. For en 7. person betales et tillæg direkte på pladsen (gælder for personer over 3 år). Tillægget er vejledende og afhænger af sæson og er ca.: • ca. 16/04 – 30/05: 15 EUR • ca. 30/05 – 06/06: 20 EUR • ca. 06/06 – 04/07: 24 EUR • ca. 04/07 – 29/08: 30 EUR • ca. 29/08 – 12/09: 24 EUR • ca. 12/09 – 19/09: 20 EUR • ca. 19/09 – 29/09: 15 EUR Vigtigt ved check-in: Alle gæster skal fremvise gyldigt ID-kort eller pas. Check-in er kun muligt med et gyldigt identitetsdokument, og dette gælder alle rejsende, også spædbørn. Efter check-in opbevares dokumenterne i receptionen i én nat. Under opholdet skal mindst ét identitetsdokument blive i receptionen for at få adgang til alle campingpladsens faciliteter. Porten er lukket i tidsrummene: 23:00 – 07:00 og 13:00 – 15:00. (Det er ikke muligt at forlade campingpladsen før kl. 07:00) Bemærk, at el-cykler, el-løbehjul og lignende ikke må anvendes på campingpladsen. Vi gør opmærksom på, at unge kun kan opholde sig på campingpladsen, hvis de rejser sammen med forældre. Bemærk, at da Union Lido er en meget stort plads, og der kan derfor forekomme støj fra underholdning og aktiviteter frem til midnat. Hvis I ankommer til campingpladsen før kl. 11.00, er det ikke tilladt at parkere i ventezonen. Fra kl. 11.00 kan I tjekke ind i receptionen og derefter hos jeres værtspar. Adgang til jeres bolig er først garanteret på det tidspunkt, der er angivet på jeres faktura. Der opkræves turistafgift på destinationen, som betales direkte på stedet ved afrejse. Beløbet udgør ca. 0,5–2,5 € pr. person pr. dag og varierer afhængigt af rejseperiode og alder. I enkelte tilfælde er turistafgiften inkluderet i rejsens pris og betalt hjemmefra – dette vil i så fald fremgå af jeres rejsedokumenter. Bemærk, at flere af faciliteter kan være mod betaling. Hvis der tilbydes WiFi på området, kan dækning og forbindelseskvalitet variere, og der kan forekomme udfald.” Det fulde udvalg af faciliteter samt underholdningsprogrammet er på visse feriesteder kun tilgængeligt i den lokale højsæson.
Søg & bestil
Vis boliger

Priser og boliger