Camping Italia Lido

Camping Italia Lido

Maggioresøen, Italien
By: 7 km Udendørs pool

Familieferie ved bredden af Lago Maggiore

Drømmer I om en familieferie, hvor I er sammen om oplevelserne – fra morgenbadning i søen til lune aftener med pizza og solnedgang? På Camping Italia Lido bor I direkte ved den charmerende sydvestlige bred af Lago Maggiore i rolige og naturskønne omgivelser. Her får I privat sandstrand, eksklusiv flydende pool, sjovt vandland på søen, masser af aktiviteter for både børn og voksne samt restaurant på pladsen – alt sammen i trygge rammer, hvor familien er i centrum.

Strandliv og søstemning

Når I bor direkte ned til Lago Maggiore, bliver stranden hurtigt familiens naturlige samlingspunkt. Campingpladsen har to private sandstrande med fint, børnevenligt sand og lavt, roligt vand – perfekt til små vandhunde og afslappende dage i solen. Den ene strand ligger inde på selve pladsen og er forbeholdt gæster, så I kan nyde roen og trygheden med jeres egne liggestole og parasoller. Den anden strand er hundevenlig, så familiens firbenede medlem også kan komme med på ferie. Her kan man leje solsenge og parasoller og nyde den afslappede stemning ved vandet. Her handler det om at være sammen – bygge sandslotte, tage en fælles dukkert eller bare læne sig tilbage og nyde udsigten over de grønne bjerge, der spejler sig i søen.

Pool og vandleg med wow-effekt

Campingens helt store trækplaster er den spektakulære flydende pool – anlagt direkte på søen. Her kombineres følelsen af at bade i pool med den friske søluft og den smukke udsigt. Poolen er åben fra midt maj til midt september (vejrafhængigt) og er en særlig oplevelse, som både børn og voksne sent vil glemme. Entré kræve tidsbestilling og betaling. Lige ved siden af venter Ohana Water Park – et oppusteligt vandland på søen med rutsjebaner, hop og balancebaner. Her kan hele familien udfordre hinanden og grine sammen, mens redningsvest sørger for sikkerheden. Det er aktiv ferie, når det er allerbedst.

Aktiviteter for hele familien

I højsæsonen summer pladsen af liv med miniklub, sports-turneringer, babydance og underholdning om aftenen. Her finder børn hurtigt nye legekammerater, mens forældrene kan være med eller nyde stemningen fra sidelinjen.

Der er fodboldbane, beachvolley, volleyball, boccia, bordtennis, bordfodbold og billard – og naturligvis en legeplads til de mindste. I kan også leje cykler og udforske de flade, familievenlige cykelstier med udsigt over sø og landskab, blandt andet omkring Lake Varese.

Vil I på eventyr på vandet, kan I leje kano, vandcykel eller endda en 40 hk motorbåd – helt uden krav om bådkørekort. Det giver frihed til at opleve Lago Maggiore fra vandsiden og skabe minder sammen.

Smag på Italien

På pladsen finder I en hyggelig restaurant-pizzeria, hvor dagen kan begynde med morgenmad og afsluttes med sprød pizza eller klassiske italienske retter. Atmosfæren er afslappet og familievenlig, og der tilbydes også takeaway, hvis I vil nyde maden ved egen mobilhome. Det er her, familien samles efter en aktiv dag – deler oplevelser, planlægger morgendagens eventyr og nyder det gode italienske køkken.

Indkøb og praktisk komfort

I nærområdet omkring Arona finder I supermarkeder og specialbutikker, så det er nemt at handle ind til grill, picnic eller morgenbord. På selve pladsen gør det kontantløse betalingssystem det enkelt og trygt at betale med kort eller et forudbetalt Camping Card, som kan bruges til restaurant, bar, aktiviteter og leje.

Oplevelser lige i nærheden

Campingpladsens beliggenhed gør det nemt at kombinere afslapning med spændende udflugter. Den hyggelige søby Arona ligger blot ca. 7 km væk og byder på små butikker, caféer og en stemningsfuld promenade. Besøg den imponerende borg Rocca di Angera (ca. 12 km), klosteret Eremo di Santa Caterina del Sasso (ca. 25 km) eller tag båden fra Stresa til de berømte Borromeiske Øer (ca. 26 km). Den charmerende by Orta San Giulio og øen Isola di San Giulio ligger ca. 30 km væk, og det hellige bjerg Sacro Monte di Varese ca. 35 km fra pladsen. Selv Milano nås på omkring 60 km – perfekt til en dagsudflugt med kultur, shopping og italiensk storbystemning.

Højdepunkter

  • Legeplads, fodbold & bordtennis
  • Direkte til Maggioresøen
  • Betagende beliggenhed
  • Perfekt lokation for cykelglade

Underholdning / Klubber

  • Underholdning (aften) (Ja, I højsæsonen)
  • Børnedisko (Ja, I højsæsonen)
  • Miniklub (Ja, I højsæsonen)

Sanitetsforhold

  • Brusebade og toiletter
  • Vaskemaskine
  • Handicapvenlige badeværelser / Faciliteter for handicappede

Andet

  • Cykelstier/trails
  • Cykeludlejning (Ja)

Poolområde

  • Udendørs pool (Ja, Entre mod betaling)

Strand, sø og flod

  • Strandtype (Sand)
  • Direkte til sø (Ja)
  • Hundestrand (Ja, Afgrænset område)
  • Solsenge og parasol ved stranden (Ja, Lejes)

Sport

  • Fodbold (Ja)
  • Beachvolley
  • Fitness (Ja, Udendørs)
  • Bordtennis
  • Bordfodbold
  • Billard / pool

Børn

  • Legeplads

Restauranter og barer

  • Restaurant
  • Pizzeria
  • Bar (Ja)
  • Takeaway (Ja)
  • Morgenmadsrestaurant

Vandsport

  • Bådudlejning
  • Flydende vandland / hoppeborg
  • Paddle boards
  • Kano

Generelt

  • Antal stjerner (3)
  • Reception
  • Hunde (Ja)
  • Afstand til byen (7 km)
  • Pladsstørrelse (Lille)
  • Parkering (Central parkeringsplads)

Vigtig info

Bemærk: Ankommer man senere end kl. 19.00, skal der gives besked senest dagen før. Bemærk: Der opkræves turistafgift på destinationen, som betales direkte på stedet ved afrejse. Beløbet udgør ca. 0,5–2,5 € pr. person pr. dag og varierer afhængigt af rejseperiode og alder. I enkelte tilfælde er turistafgiften inkluderet i rejsens pris og betalt hjemmefra – dette vil i så fald fremgå af jeres rejsedokumenter. Bemærk, at flere af faciliteter kan være mod betaling. Hvis der tilbydes WiFi på området, kan dækning og forbindelseskvalitet variere, og der kan forekomme udfald.” Det fulde udvalg af faciliteter samt underholdningsprogrammet er på visse feriesteder kun tilgængeligt i den lokale højsæson.
Søg & bestil
Vis boliger

Priser og boliger