Camping Valkanela

Camping Valkanela

Istrien, Kroatien
By: 3 km Udendørs pool Grill tilladt

Familieferie i Istrien – hvor fælles oplevelser bliver til ferieminder

Camping Valkanela er stedet, hvor hele familien kan trække stikket og være sammen om alt det, der gør en ferie uforglemmelig. I den smukke bugt mellem Vrsar og Funtana folder en stor og familievenlig campingplads sig ud med direkte adgang til Adriaterhavets klare vand, et skønt poolområde, masser af aktiviteter for både børn og voksne samt moderne faciliteter, der giver frihed til at gøre ferien præcis så aktiv eller afslappet, som I ønsker. Her kombineres natur, strandliv, sjov, tryghed og komfort – alt sammen midt i Istriens ikoniske kystlandskab.

Poolhygge for hele familien – et vandparadis under solen

Campingpladsens store poolområde er et naturligt samlingspunkt for både små og store vandhunde. Flere bassiner, børneområde, masser af plads til leg og en solrig terrasse med liggestole giver jer alt, hvad I har brug for til en badeferie med grin, afslapning og masser af kvalitetstid. Mens børnene more sig i vandet, kan de voksne dase i solen eller nyde udsigten over den grønne plads.

Strandliv i en smuk bugt

Med direkte adgang til kysten ligger stranden kun få skridt væk. Her møder I det klare blå hav, småsten, klipper og hyggelige badeområder med lav dybde, perfekt til børn. Stranden ligger i en beskyttet bugt omgivet af pinjetræer, så stemningen er både naturlig og rolig. Da underlaget er sten og klipper, er strandsko en rigtig god idé – især for de mindste fødder.

Aktiviteter, der samler familien

På Camping Valkanela bliver ingen dage ens. Børn og teenagere kan slå sig løs på legepladser, trampoliner, minigolf og i det populære animationsprogram. Samtidig kan hele familien være aktive sammen på tennisbaner, beachvolleybaner eller prøve kræfter med dykning og forskellige former for vandsport. Fælles aktiviteter og masser af oplevelser gør det let at være sammen – på den sjove måde.

Madglæde og ferielet spisning

Når sulten melder sig, behøver I ikke bevæge jer langt. Camping Valkanela har både restaurant, strandbar og hyggelige snacksted, hvor I kan nyde alt fra is og lette retter til gode familievenlige middage. Her handler det om nem feriehygge, hvor hele familien kan spise godt uden planlægning og lange ture.

Indkøb i gåafstand

Det store supermarked og de små specialbutikker på pladsen gør ferien ekstra bekvem. Her kan I købe alt til dagens måltider, friske råvarer, strandudstyr og det, der lige manglede til campingpladsen. Det giver frihed, så I kan bruge tiden sammen i stedet for at bruge timer på indkøb.

Hyggelige byer lige om hjørnet

Fra pladsen er der kun ca. 2–3 km til Vrsar, en charmerende havneby med snoede gader, hyggelige spisesteder og en smuk marina, hvor I kan nyde en is eller tage en stille aftentur. Funtana ligger endnu tættere på og byder på små restauranter, lokalt liv og ægte kyststemning – perfekt til en kort udflugt med hele familien. Ønsker I en lidt større oplevelse, ligger Pula omkring 45–50 km mod syd. Byen er kendt for sin imponerende romerske arena, levende byliv og spændende butikker, og den er ideel til en dagstur, hvor kultur og familieeventyr går hånd i hånd. Her får I både små næroplevelser og en større udflugt, der tilsammen giver ferien ekstra dybde og variation.

Højdepunkter

  • Beliggende direkte til strand
  • Skønt poolområde m. børnepool
  • Mange aktiviteter for alle
  • Beliggende 3 km. fra hyggelige Vrsar

Underholdning / Klubber

  • Underholdning (dagtid) (Ja, I højsæsonen)
  • Underholdning (aften) (Ja, I højsæsonen)

Sanitetsforhold

  • Brusebade og toiletter
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Børnefaciliterer (toilet og bad til børn)

Andet

  • Cykeludlejning (Cykler (børn), Cykler (voksne), Mountain bikes, Famlile cykler)

Poolområde

  • Udendørs pool (Ja)
  • Separat børnebassin (Ja)

Strand, sø og flod

  • Strandtype (Småsten / grus, Klippe)
  • Direkte til hav
  • Hundestrand (Ja, Afgrænset område)
  • Solsenge og parasol ved stranden (Ja, Lejes)

Sport

  • Tennis
  • Beachvolley
  • Bordtennis
  • Bordfodbold
  • Multisportsbane (Ja)
  • Volleyball

Børn

  • Legeplads
  • Hoppeborg/Trampoliner (Hoppeborg, Trampoliner)
  • Arkadespil

Indkøb

  • Supermarked (Mellem udvalg)
  • Gave- og souvenirbutik
  • Bageri
  • Frugt og grøntsager

Restauranter og barer

  • Restaurant
  • Pizzeria
  • Isbod
  • Bar (Strandbar)
  • Takeaway (Ja)
  • Snackbar

Spa og wellness

  • Massage

Vandsport

  • Vandgymnastik
  • Flydende vandland / hoppeborg
  • Vand spinning cykler

Generelt

  • Grill tilladt (Ja, Gas, Elektrisk)
  • Tæt på byen
  • Antal stjerner (4)
  • Wi-Fi (Ja (inklusiv), På dele af pladsen)
  • Elbiloplader (På pladsen)
  • Reception

Vigtig info

Der opkræves turistafgift på destinationen, som betales direkte på stedet ved afrejse. Beløbet udgør ca. 0,5–2,5 € pr. person pr. dag og varierer afhængigt af rejseperiode og alder. I enkelte tilfælde er turistafgiften inkluderet i rejsens pris og betalt hjemmefra – dette vil i så fald fremgå af jeres rejsedokumenter. Bemærk, at flere af faciliteter kan være mod betaling. Hvis der tilbydes WiFi på området, kan dækning og forbindelseskvalitet variere, og der kan forekomme udfald.” Det fulde udvalg af faciliteter samt underholdningsprogrammet er på visse feriesteder kun tilgængeligt i den lokale højsæson.
Søg & bestil
Vis boliger

Priser og boliger